islamisk undervisning

 Sayyiduna Zayn bin Arqam, radiya llahu ta ala an-hu, han sad i en forsamling og han hørte nogle mennesker, de talte ned om Profeten og Profetens sahaba. De talte utrolig grimt om dem. Og han havde hele tiden troet at de var muslimer, men så gik det op for ham at: I er jo slet ikke muslimer. I er hyklere. Allahu Akbar. han skyndte sig hen til sin onkel og fortalte sin onkel det her. At: Vil du ikke fortælle Profeten at de her mennesker, de sidder og nedgøre Profetens sahaba. Så da Profeten hørte dette, kaldte han drengen til, og drengen fortalte Profeten. Ya Rasul Allah, jeg har hørt det her. I mellemtiden kom hyklerne løbende. De havde fået kendskab til at der var ved at blive sladret, så de begyndte at sværge fra øst og vest, om hvor meget de elskede Profeten og de aldrig nogensinde kunne finde på at sige de her ting. Nu står drengen, Sayyiduna Zayn bin Arqam mutters alene og tænker, jamen, jeg er blevet nedstemt her. han har ikke nogle beviser på det han har sagt, så hans onkel give

 På Hijrah natten, den nat, hvor Profeten tog afsked med Makkah Mukarramah til fordel for at skulle velsigne Madinah Munawarah. Min iman kan ikke klare at kalde det frygtede. Folk siger at han flygtede fra Makkah Mukarramah/udvandrede eller med Allahs befaling forlod Makkah Mukarramah for at skulle komme til Medinah Munawarah. Og Profeten, havde længe inden det fortalt sahaba at: Jeg kommer dertil. Men på den nat, så undervejs, kuffar jagtede dem. Undervejs så kom Profeten sammen med Abu Bakr Siddiq, radiya llahu taa la an-hu, op til en grotte, som hedder Thawr grotten. Da Profeten skulle til at gå ind, så Sayyiduna Abu Bakr Sissiq spurgte om lov til: Ya Rasul Allah. Må jeg ikke gå ind før dig? Det er midt om natten. Det er bælgmørkt og Sayyiduna Abu Bakr siger: Må jeg ikke gå ind i grotten før dig? Hvilken type adab (respekt) er det her? Almindeligvis, så adab at den store/den voksne/den ældre/den mest fortrinlige person, han går ind først og så kommer de andre. Men Abu Bakr, radiya l

 Sayyiduna Abdullah ibn masud, radiya llahu taa la an-hu, han sad en dag. Han var i sine egne tanker, og der er en der spurgte ham: Oh, Abdullah ibn masud. Hvad tænker du på? Vi skal vide, at denne her sahabi var virkelig en sahabi, som har en stor fortrinlighed. Som har så mange fortrinligheder, en af ulama (lærde) blandt sahaba. En af dem, som allermest viden er bragt igennem. Og sådan en mand, der en der spørger ham: Hvad tænker du på? Han siger: Der er bare et billed, jeg kan ikke få det ud af mit hoved. Det er sådan en episode, som jeg ville ønske, at alt, hvad der findes på jorden, at jeg kunne ofre det og i stedet, få det billede. Yani (altså) være den person, det her billede handler om. Folk blev nysgerrige og siger. Hvad tænker du? Hvad siger du? Hvad er det, du drømmer om? Han siger: Der var en gang, jeg sad der sammen med Profeten, og det var ved Badr slaget og da pludseligt det blev meldt at kuffar var på vej. Muslimerne var jo ikke gået ud for at kæmpe, men så blev det næv

 Sahabas kærlighed til Profeten var så stærk og så tydelig i deres handlinger og deres holdninger, at selv nogle af de værste modstandere af Islam; det smeltede deres hjerter, og deres modstand blev smeltet af at se sahabas kærlighed. Sådan ser vi også et eksempel på Abu Sufyan, som var en af de værste modstandere af Islam i den tidlige tid. Bagefter, gav Allah subhanahu wa ta ala ham tawfiq (styrke) til, at han accepterede Islam og blev blandt sahaba; troede på Profeten, radiya llahu ta ala an-hu/må Allah være tilfreds med ham. Men i den tidlige tid, hvor han var en stor modstander af Islam, der tog han en dag en sahabi ved navn Sayyiduna Zayd til fange. Og da han skulle til at slå ham ihjel, så sagde han for at ryste han, for at få ham vakle om Islam, for at få ham til at gå ud af Islam, så sagde han: Nu skal du til at dø her. Kunne du ikke tænke dig at vi havde fanget Muhammad og han var i stedet for dig? Og så havde vi slået ham ihjel. Og du i stedet kunne have det godt med dine bø

 Sayyiduna Anas bin Nadr, radiya llahu ta ala an-hu. Det er Sayyiduna Anas bin Maliks onkel, under Uhud-slaget, så fik han også kendskab til, han hørte rygtet om, at Profeten var blevet martyr. Og han tog hen imod krigsmarken og undervejs, så mødte han forskellige sahaba heriblandt Sayyiduna Umar. Han var helt rystet og betvivlet. Ansigtsfarven var væk. Han sagde: Oh Umar, hvad er der sket? Sayyiduna Umar sagde: Jeg hørte at Profeten er blevet martyret, og vi kan ikke finde ham nogle steder. Det vil sige at der var måske mistanke om, at det passede det her. I den tilstand, hvor sådan en brav mand, som Sayyiduna Umar, han sidder der betvivlet. Sayyiduna Anas bin Nadr tager sit sværd op og siger: Oh, Umar! Hvis det passer, at Profeten er blevet martyret, hvad laver vi så her? Så gå ud, kæmp og dø, så vi kan møde Profeten! Og det berettet, at efter Anas sagde det, så løb han alt hvad han kunne hen imod kuffar. Det sted, hvor der var allerflest kuffar, så hoppede han ind i mængden. Og han

 At sige man elsker Profeten, mere end noget andet, når man ikke har andet. Alhamdulillah for det, at man tror på det og siger det. Men når man har alting på den anden side. Alt det, man holder kært står på spil og der blot er Profetens velvære på den anden side. Og man foretrækker Profetens velvære, så kan man i særdeleshed, virkelig se, hvor meget man elsker Profeten. Sådan ser man i forskellige episoder af sahabas liv under Profetens tid. Hvordan at de elskede Profeten. Under Uhud slaget, så blev det rygtet at Profeten var blevet martyret. Det passede ikke, det var blot et løgnagtigt rygte, som fjender havde spredt for at svække muslimerne. Og enhver muslim, som hørte det her, han gik helt fra den. Han tænkte: Hvad er der sket? Passer det? subhan Allah, er Profeten blevet martyret? Der var en kvinde fra Banu Dinar, hun fik denne her nyhed. Hun løb ud hjemmefra og den første mand hun spurgte: Hvor er Profeten? Manden genkendte hende og sagde: Jeg ved ikke hvor Profeten er. Jeg har ik

 At tale om kærlighed er en ting, men at praktisere kærlighed, det er noget helt andet. Kærlighed kommer til udtryk, når der er to veje, som går til hvert sit og man står der i midten og skal træffe en afgørelse. Skal jeg gå til højre nu eller skal jeg gå til venstre? Kærlighed hiver i højre side, kærlighed til venstre hiver mig i venstre side. Hvad vælger man så? Det er der, kærlighed kommer til udtryk. Hvis man ser sahaba, radiya llahu ta ala an-hums liv, så selvfølgelig bad alle sahaba. De fastede og den slags ting, men det var ikke det, der var bevis på deres kærlighed. Beviset på deres kærlighed kom til udtryk, når der stod store ting på den ene side med utrolig ophøjelse, berømmelse, værdi på jorden og på den anden side stod Profetens kærlighed. Og de helt naturligt kun tænkte på Profetens kærlighed og slet ikke skelede til det andet. Så kunne man se hvor forelskede og store ashiqeen (elskere) de var, hvor meget kærlighed de havde til Profeten. Sådan er det berettet, at ved Khayb

 En beduin kom hen til Profeten og sagde: Hvis du er profet, så vis mig et tegn. Vis mig et eller andet, så jeg kan blive overbevist om, at du er Allahs Sendebud. Profeten, sagde til ham, at: Gå hen til det træ, og kald på træet. Sig at jeg har kaldt på træet. Så manden, han gik hen til træet og sagde, at: Han kalder på dig. Subhan Allah. Prøv tænk engang: hvis der kom en hen til mig og sagde: Giv et tegn på Islams sandhed. Og jeg sagde til ham: Gå hen og sig til væggen, at den lige skal komme. Så vil han kigge mærkeligt på mig. De fleste vil ikke engang prøve sådan. Den mand, han gjorde som Profeten sagde til ham. Han gik hen og sagde til træet, at: Han kalder på dig. Og hvad ser han? At træet, det ryster lidt fra højre, venstre, frem og tilbage og så trækker det sine rødder op fra jorden. Allahu Akbar. Det begynder og gå hen imod Profeten, og når det kommer hen til Profeten, så hilser det. As-Salamu Alaykum, Ya Rasul Allah. Manden står helt overrasket og ser på træet og siger: Ya Ras

 Sahabahs kærlighed til Profeten, som kom til udtryk i deres respekt, ligesom deres kærlighed, som var uden lige, så var deres respekt også uden lige. Den respekt var vejleder for så mange mennesker og som selv i dag, for den som med et sandt hjerte/oprigtigt hjerte lytter til de beretninger om sahabah, hans iman bliver levende. Der opstår kærlighed inde i ham. Han får pludselig ensrettet sit forhold til Profeten og befrier det fra alt salgs verdslig eller hinsidige fortrinligheder, som man ellers var begravet i Sådan ser man at, da en dag Profeten, han er i gang med at bede bønnen om natten. Sayyiduna Abdullah bin Abbas, radiya llahu taala an-hu, han kommer og stiller sig sammen med Profeten. Han var en lille dreng på det tidspunkt.  Profeten i bønnen trækker ham lidt op, så han står i samme række som Profeten. Han træder et skridt tilbage igen. Igen, så hiver Profeten ham. I samme rakah hiver han ham frem igen. Drengen går tilbage. Tredje gang hiver Profeten ham frem, og han går tilb

 Sahabas kærlighed til Profeten var ikke kun begrænset til det religiøse, at det. Det Profeten kom med deen, iman, så derfor vi respekterer vi ham indenfor Islam. Men når det kommer til det verdslige når det kommer til dagligdagen, jamen så er han bare et menneske ligesom os. For sahaba var Profeten den altafgørende i hvad end der rørte sig i deres liv. Hvad end det havde med religiøse handlinger og gøre, deres dagligdag og gøre, deres hverdag, almindelig hverdagstale. Sådan ser man, at Profetens onkel, Sayyiduna Abbas, må Allah være tilfreds med ham. Han biologisk/relationsmæssigt er Profetens fars bror og samtidig i det han tror på Profeten, så er han Profetens ummati. Han bliver spurgt: Er du størst eller er Profeten størst? Det der menes er, når man spørger en person om alder, at: Hvem er ældst af jer to? Er det dig eller er det Profeten? Subhan Allah. Det er jo et verdsligt, uskyldigt dagligdags spørgsmål. Man spørger folk i tale, at hvem er ældst: Dig eller din ven? Der er en, de

 Profetens velsignede ord at: Ingen af jer er troende, førend at han elsker mig mere end sine børn, sine forældre, hele menneskeheden, er en sådan central hadith, at der er skrevet tusindvis af kommentarer, shuruhat, fortolkning, forklaringer til den hadith igennem tiden. Man kan slå op i de forskellige shuruhat, forklaringer, fortolkninger til hadith bøgerne. Hvor denne hadith kommer, har de lærde prøvet at forklare, hvad den betyder. Men hvis man skal se på en anden type forklaring, som ikke er i ord, men er i handling. Så lad os spole tiden 1400 år tilbage. Lad os zoom ind på sahaba, radiya llahu ta ala an-hum. Dem, som Allah har kaldt radiya llahu an-hum, at Allah er blevet tilfreds med dem for evigt. Når man zoomer ind på deres liv, deres forhold, så ser man en hel anden form for fortolkning af denne her hadith. En hel levende og virkelig fortolkning og forståelse af, hvad denne her hadith egentlig betyder. Sayyiduna Abbas, Profetens onkel, han sidder en dag sammen med Sayyiduna U

 Den handling, som man udfører på grund af kærlighed til nogen, den handling i sig selv er så smuk, så omhyggelig, så præcis og alligevel vil man altid føle, at den er mangelfuld. Fordi kærlighed har ingen grænser og for hver gang, at man udfører det, så har man lyst til endnu mere. Så kærlighed er en sådan kræft, som holder en kørende, som forsøger ens længsel, forøger ens lyst til at udfører den samme handling igen og igen og igen. Hvorimod den samme handling, hvis den udføres for at opnå noget verdsligt, så vil handlingen kun blive udført til den grad, at man mener, at: Nu har jeg gjort det, nu har jeg fået det, jeg skal have, så nu går jeg. Hvis en person er på arbejde, han får løn til klokken 15:00, at sætte brød op på hylderne klokken 15:05, det føles som om at der er landet et bjerg på hans skuldre. Trætheden melder sig. Hvorfor? Fordi han ved, at nu kommer der ikke flere penge på kontoen i den her. Fordi det han skulle have, var pengene, og derfor er det utrolig svært, men den

 Der er mange ting, som Allah har pålagt os. Der er mange ting, som er wajib (nødvendige) Der er mange ting, som er sunnah. For en muslim, at sætte sig der og sige nu skal jeg også kunne lide det her. Ikke nok med at du også skal udføre handlinger, så skal du også kunne lide den fra hjertet af. Hvordan skal man forbinde sit hjerte til den ene handling efter den anden? Hvordan skal man forbinde sit hjerte til hælde noget vand på en arm? Hvordan skal man forbinde sit hjerte til at bukke sig i ruku (i bønnen)? Det er jo selvstændige handlinger, men det som forbinder mennesker til alle de her handlinger, er at det er Allah subhana hu wa ta ala, der kan lide dem. Og hvad forbinder os til Allah? Profeten. Så den, som har sand kærlighed til Profeten, denne her sande kærlighed til Profeten, vil give ham kærlighed til alt det Profeten holder kært, og det Profeten holder kært, er det Allah subhana hu wa ta ala holder kært. Så det er den vej - det er nøglen til at opnå tilfredshed med Islam og op

 I kærlighed til nogen, så er et af de største kendetegn, at man har lyst til at være sammen med personen. Kærlighed ser ikke forskel på verdener, kærlighed ser ikke på, om mennesket er på jorden eller på himlen. Kærlighed ser ikke på, om mennesket er i dunya eller har forladt jorden. Vi har set på eksempler. Vi har hørt om masser af eksempler på, hvordan sahaba, efter at Profeten forlod jorden, længtes efter at møde Profeten. Det er endda berettet af Sayyiduna Khalid bin al-Walid. En af de største generaler i Islams historie. En af de største generaler blandt sahaba, må Allah være tilfreds med dem alle. Når han lagde sig til at sove om natten, så lå han og sagde: Rasul Allah, Abu Bakr, Umar, Uthman. Han gentog de her navne i sin kærlighed. Der er en der spurgte: Hvad laver du? Han siger: Jeg tænker på mine venner og ser frem til at møde mine venner igen. Så mens de var på jorden, den periode, hvor Profeten forlod jorden og sahaba var på jorden, var utrolig svær for sahaba, utrolig hår

 Når man tænker på døden, så er teori en ting og praksis er en helt anden ting. I teorien er døden en gave for en troende. I teorien er døden det, som bringer mennesket fra dunya til det liv hvori han er sikker. Sikrer imod, at hans iman bliver taget fra ham, at satan angriber ham, at han falder i og kommer væk fra Allah subhanahi wa-ta ala. Hasan Basri rahimahu llah to ala har tilmed sagt, at: Jeg undrer mig over den person, som gerne vil i paradis, men som ikke bryder sig om at dø. I det døden er en dør enhver skal igennem, som skal i paradis. Så i teorien har døden masser af fortrinligheder, men når så sandhedens time kommer foran os. Vi ude for en ulykke en mulig ulykke, en mulig sygdom, en mulig virus, hvad end der kan føre til dødsfald. På det tidspunkt, så kommer sandheden af vores iman frem for øjnene af os. Vores opførsel, vores tankegang. På det tidspunkt, hvor døden er foran en og det kommer sådan lige pludselig. Lige pludselig får man kendskab til, at: Du skal dø. Så hvorda

 Sayyiduna Anas radiya llahu ta ala an-hu, som også er en af Profetens særlige khuddam, hans tjenestedreng. Når jeg siger tjenestedreng, skal man ikke forstå det på den måde, at Profeten havde købt nogle slaver, eller han havde ansat nogen. Eller der var nogen, som han brugte som tjenere. Det var folk, som bare ikke havde lyst til at gå fra Profeten. Selv deres forældre kom efter dem nogle gange og sagde: Min søn er her: Profeten sagde: Tag ham. Og børnene, de holdt bare fast i Profeten og sagde: Vil du ikke nok bare lade mig blive her? Sådan var det med Zayd bin Harithah radiya llahu ta ala an-hu, spdan var det med adskillige andre. Rabian bin kab, sådan var det med Sayyiduna Thauban, må Allah være tilfredse med dem. Og Anas bin Malik er den velsignede dreng, hans mor kom selv med ham og sagde: Ya Rasul Allah, vil du ikke nok beholde min søn hos dig? Så Anas bin Malik han har fået masser af suhbah. Han siger: Jeg var hos Profeten i 10 år. Så ofte gik han rundt sammen med Profeten, løf

 På samme måde, som vi har set i beretninger om sahabas forhold til paradis, så ser vi også i deres forhold til Dommedagen, at når de tænker på Dommedagen, hvad tænkte de så på? Det var jo domineret af deres iman. Det var jo farvet af deres iman, ligesom når vi tænker på Dommedagen, så kommer der straks forskellige ting: at jeg har udført hajj, det vil jeg vise foran Allah ta ala. Nu har jeg arbejdet så meget med nødhjælp, nu har jeg hjulpet så mange fattige, nu har jeg bedt så mange bønner, nu har jeg lavet så meget dawah, nu har jeg spredt så meget deen på jorden. Så vil jeg vise det på Dommedagen. Så vil jeg sige: Ya Allah, jeg gjorde sådan eller sådan som vi tit plejede at sige til folk. Vent til Dommedagen, så stiller jeg dig til ansvar foran Allah. Det er os, vores imans tilstand. Når man ser sahaba: Der kommer en mand ud fra landet og dem, som kom ud fra landet havde almindeligvis ikke samme suhbah til Profeten i forhold til dem, som var tæt på. Så prøv og se dem ud fra landet.

 På sammen måde som beretningen (fra 2. ramadan i samme serie) om Sayyiduna Thauban, så ser vi også adskillige andre beretninger fra sahaba, hvordan den bærende kraft, drivkraften i deres iman var deres kærlighed til Profeten. Og det kom til udtryk igen og igen og igen på tidspunkter, ved lejligheder hvor det, som man har i dybest i hjertet helt uforsætligt, kommer ud af en. Der kom det ud af dem, at de ønskede Profeten selskab, hans nærvær, hans suhbah. Sådan er det berettet om en anden sahabi, Sayyiduna Rabiah Ibn Kab Al Aslami, radiya llahu ta ala an-hu, og det var en dreng fra Banu Aslam Klanen. Og når Profeten kom til Medinah al-Munawwarah og han så Profeten, så blev sådan forelsket i Profeten. At han anmodede om han ikke kunne flytte ind i moskeen og bo foran Profetens dør. Han plejede at tilbringe sine nætter der. Han sov der, lige ude foran Profetens dør, således at når Profeten vågnede, og han kunne hører en lyd derinde, så gik han i gang med at hente vand og andre ting, så Pr

Profetens Sahaba er de bedste eksempler på: dem som tog imod troen. Dem som Allah allerede mens de gik på denne jord blev tilfreds med. Og ikke kun blev tilfreds med, men som Allah udtrykte og erklærede Sin Tilfredshed med i Koranen og som folk op til Dommedagen vil kunne læse. Og til med, har Han fortalt os ved mange lejligheder. Både i Koranen og i sunnahen (Profetens sædvane) ser man, at Sahaba og Profetens familie Ahl al-Bayt er dem, som er eksempler på den rette tro, den rette vej, den sande måde at tro på. Og når vi ser på deres liv, så ser vi det vigtigste i deres iman, det som deres iman hviler på, er deres personlige forhold og kærlighed til Profeten. Og det var ikke kun noget, som var forbeholdt til dunya, graven, Dommedagen men helt ind i paradis kan man også se, at det er kærlighed til Profeten, som driver dem. Det er det, der er deres ønske og formål med at være i paradis. Det ser vi i denne her beretning, hvor Profeten en dag kommer gående, og møder Sayyiduna Thawban, rad

 Jeg bevidner, at der ingen Gud er undtagen Allah og jeg bevidner at Muhammad, fred og velsignelser være med ham, er Hans tjener og Sendebud. Sådan lyder den islamiske trosbekendelse. Det er nøglen til islam og nøglen til paradiset. Sådan træder man ind i islam. Ved at tro og ytre denne trossætning. Det er forskellige enslydende beretninger, som alle sammen har det til fælles, at de fortæller omkring troen. Profeten sagde: Ingen af jer bliver troende, førend han elsker mig mere end sit barn, sin far og hele menneskeheden. Og i nogle beretninger, så siger han først Sin far, sit barn og hele menneskeheden. Og i nogle beretninger kommer der, at Jeg sværger ved den, i hvis hånd min sjæl er, Ingen af jer bliver troende førend at han elsker mig mere end sit barn og sin fader. Og i et andet sted siger han End hans formue og hans familie og hele menneskeheden.  Det vi ser her, er at Profeten. fortæller os omkring troen. For at træde ind i islam, skal man ytre trosbekendelsen. At man tror på Al